|
|
Copyright: Ærø Genealogy
|
Nu med mere end 200 familiekort!
|
Vindeballe udskiftningsnummer 49. Matrikel 12b. Dette er en mindre parcel, som udgør en del af den oprindelige gårdsplads til Sletagergård (49), idet denne gård oprindeligt lå vest for matr. 9 (48) (Hans Nygård). Sletagergård blev flyttet til sin nuværende placering på Sletager i tiden omkring 1855. Som den første beboer, efter gårdens flytning, har jeg indsidder Rasmus Hansen.
I. Rasmus Hansen f. 01.04.1818 d. 11.08.1895, søn af kådbo Johannes Hansen og hustru Anne Rasmusdatter. Det ser ud til, at han bor på gården som indsidder, efter at Sletagergård blev overtaget af Peder Hansen (55) og flyttet til Sletager. Peder Hansen og Rasmus Hansen var svogre. Se Vindeballe matr. 19 (57). Han blev gift den 20.11.1857 med Maren Hansen f. 1834, datter af indsidder i Stokkeby Rasmus Jensen Hansen (Nielsen) og hustru Maren Hansdatter fra Stokkeby matr. 78. Børn: 1. Rasmus Jensen Hansen f. 02.06.1863 d. 17.03.1913. Han var ugift. Ved folketællingen i 1901, boede Rasmus Jensen Hansen i huset. Han var lam og ernærede sig som skomager.
De gamle gårdbygninger blev nedrevet og det meste af den gamle byggeplads, blev solgt til gårdmand Christen Christensen fra matr. 9 den 01.09.1917. Matr. 12b som oprindeligt havde været aftægtshus for Sletagergård, blev solgt den 21.08.1918 til Peder Christensen Pedersen. Huset i Vindeballe, matr. 12b, sælges af Peder Christensen Pedersen den 08.06.1921 til Hans Jørgen Hansen, som igen sælger huset den 04.04.1923 til gårdmand Christen Christensen fra matr. 9 (Hans Nygård), hvorefter huset anvendes som fodermesterbolig, indtil det blev revet ned ca. 1950. |