|
|
|
Kort over Wuderup. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Pagtsgaarden Wuderup på Ærø: Denne nu for længst nedlagte Herregård er stort set glemt af alle bortset fra enkelte beboere i landsbyen Voderup på Ærø, og de få historisk interesserede personer, som i forbindelse med øens historie eller deres families slægt er stødt på dens navn på forskellige gamle dokumenter eller i bøger. Herregården som blev oprettet i 1624 og nedlagt i 1767 har ikke efterladt sig mange spor i landskabet. Faktisk er det eneste synlige tegn på Herregårdens eksistens, resterne af de jorddiger som omkredser Herregårdens oprindelige kopler (marker). Fra forskellige kilder, er vi dog i stand til, at fortælle en smule om hvordan gården så ud og hvor den stod i landskabet, såvel som samle en del oplysninger om personerne som har haft tilknytning til gården. Der findes også en del oplysninger om baggrunden for Herregårdens nedlæggelse og udparcellering i 1767 og om de personer som købte jorden. Nedenstående er et sammendrag af et større dokument om Herregården Wuderup og landsbyen Voderup, som jeg stadig arbejder på.
Tiden før 1624: Før reformationen i 1536, findes der 2 gårde i Voderup, som sammen med 3 gårde i Vindeballe og 9 i Tranderup, tilhører 3 fynske klostre. Fra den tid har vi et marknavn som "Biskops Toft", som vidner om tilknytningen til kirken. Denne ager ligger langs Steisvejen fra Vindeballe til Voderup, og regnes i dag med til jordene i Vindeballe. For de som ikke er lokalkendte, er det værd at bemærke at Steisvejen (Stei = sti), er den vej, som går fra Vindeballe til Voderup. I 1533 fremgår det af et skatteregister, at der er 21 gårde i Vindeballe, hvorimod der i tiden efter 1584, kun kendes 14 gårde i Vindeballe. De 2 gårde i Voderup, står i 1533 opført i skatteregisteret under Tranderup. Disse ændringer i antallet af gårde i Tranderup sogn, er sandsynligvis et resultat af Hertug Hans d. Yngres foretagsomhed. Der har været spekulationer om, at herregården Wuderup blev oprettet omkring disse 2 gårde, men i min gennemgang af diverse dokumenter, har jeg ikke fundet nogen dokumentation, for at sige noget om de 2 gårdes placering i Voderup, eller om gårdene overhovedet lå i Voderup. At gårdene skiftevis medtages i skatteregisteret for Vindeballe og Tranderup kunne tyde på, at de 2 gårde lå i Voderup, eller måske på et areal mellem Vindeballe og Tranderup. Efter reformationen overtages en del gårde på Ærø af Kongen, og i 1584 tilskødes de Hertug Hans den Yngre (en lillebror til Kong Frederik II). Hertug Hans havde allerede i 1564 overtaget sin arvepart fra faderen Christian III, som bestod af Als, Sundeved og Ærø i Slesvig og Pløn i Holsten. Pløn var dog enkesæde for hans farmor og de Slesviske besiddelser, inklusive Ærø, var enkesæde for hans mor. Det var derfor først efter hans mor Enkedronning Dorotheas død i 1571, at Hertug Hans d. Yngre bosatte sig på Sønderborg Slot. Fra gammel tid, var det meste af Ærø fæstegods under Kronen, og flere af de Oldenborgske Konger, havde lidt efter lidt opkøbt de besiddelser på øen, som var ejet af andre. Hertug Hans d. Yngre fortsatte med at opkøbe jord på Ærø, og i 1584 købte han det gejstlige gods på Ærø. Før udparcelleringen af Wuderup i 1767, modtog Tranderup pastorat fra Kongens kasse en årlig sum på 24 Rd., formentlig en afgift, der var lagt på gården, som erstatning for den jord, kirken afgav ved gårdens oprettelse. Kirken fik jo tiende fra hver gård, og når Kongen eller Hertugen nedlagte gårde, forsvandt en del af kirkens indtægter, hvorved der blev mindre løn til præsten og færre penge til, at vedligeholde kirken for. Det var derfor kun rimeligt, at kirken fik erstatning, når der blev nedlagt gårde. Ifølge en jordebog fra 1628, har Voderup ligget øde, men at hertugen da havde taget jorden i brug og oprettet en gård.
Herregården Wuderup oprettes: Efter Hertug Hans d. Yngres død i 1622, arvede hans ældste søn Hertug Christian hele Ærø. Som den ældste søn havde det nok været meningen, at han skulle have arvet slottet i Sønderborg, men af forskellige årsager skete det ikke. Årsagen skyldes sikkert det faktum, at Hertug Christian havde fået en del af sin arv udbetalt flere år tidligere, da han havde forsøgt at købe sig til et bispesæde i Strassburg. Hertug Christian og hans konkubine Cathrine Griebel fra Lütjenburg i Holsten, slog sig ned på Gråsten i Rise sogn, som i 1579 omtales som Hertug Hans d. Yngres jagthus. Hertug Christian oprettede ca. 1624 Herregården Wuderup, som ved udparcelleringen i 1767 var på 267 ½ tønder land, og det var således den næstmindste af Ærøs Herregårde, idet den mindste Herregård var Købinghof i Ærøskøbing, som blev oprettet i 1638 af Hertug Philip. Herregårdens størrelse har muligvis været noget mindre da den blev oprettet ca. 1624, da antallet af gårde i sognet var reduceret i 1767 i forhold til tidligere. De ærøske Herregårde var ret små, og det er måske ikke helt korrekt at kalde dem Herregårde, idet de vel snarere burde betegnes Avlsgårde eller Ladegårde. Wuderup omtales i tiden før udparcelleringen som en "Pagtsgård" altså en gård der blev bortforpagtet. I Hertug Christians tid er driften af Wuderup såvel som Gråsten formentlig blevet styret af en Foged eller lignende, men dette ændres i tiden efter Hertugens død i 1633. Ved forliget i Eckernförde i februar 1634 bestemmes det at Hertug Philip på Glücksborg skulle arve Wuderup, Ærøskøbing og det halve af Stokkeby og året efter købte han også Gråsten og fik derved hele den midterste del af øen underlagt sig. Det var dette område som blev betegnet som "Gråsten Amt". Herefter blev styret af Wuderup underlagt Amtsskriverens overopsyn og den daglige drift blev overgivet til en Foged som sørgede for at de hoveripligtige bønder og kådnere i Tranderup, Vindeballe og Ø. Bregninge udførte deres arbejde på Herregårdens jorder.
Fogeder og Forpagtere på Wuderup i tiden 1624 - 1767: Den første Forpagter jeg har kendskab til er Amtsskriver i Gråsten Peter Enwaldt. Han forpagtede "Wuderup" fra 1672 - 1678.
Peter Enwaldt efterfølges af Hinrich Rüder som forpagter på Wuderup. Rüder var fra Travenhorst i Holsten og blev i 1668 Forvalter på Gudsgave som han forpagtede til 1681. Fra den 01.05.1678 til 01.05.1684 forpagtede han tillige Wuderup. Rüder var kendt for at være en blodsuger og aldeles hensynsløs mand, som sikkert har gjort livet surt for fæstebønderne. Endnu før hans forpagtning af Gudsgave udløb overtog Kongen Gudsgave i 1681 og administrationen blev overladt til Amtsforvalter Samland i Sønderborg. Rüder skulle derefter afregne forpagtningen med Kongen, hvilket han dog nægtede. Rüder var vist ikke meget på øen, men opholdt sig i Hertugdømmerne, fortrinsvis i Glücksborg. Senere flyttede han til Oldenburg hvor han var Husfoged og forpagter af flere godser. Han døde i Oldenborg den 17.09.1700.
Efter Rüder nævnes Amtsskriver Hans Lauridsen (Lorenzen) som den næste forpagter af Wuderup fra 1684. I forbindelse med et lån til Hertugen i år 1700 på 600 Rd. nævnes Johan Voigt (Eller Foged?) på Wuderup. Han må have været Foged på gården i Hans Lauridsens tid. Johan Fogeds navn var Johan Bondesen død 07.02.1731. Han blev gift med Agatha Philipsdatter død 1723, datter af sognepræst i Tranderup Philip Dominicussen Lauritsen og hustru Anne Marie Pedersdatter Pilegaard. Johan Bondesen og Agatha Philipsdatter må være viet før 1688 idet deres ældste datter fødes i dette år, og hun var muligvis også et af deres ældste børn. Jeg har ikke fundet nogen af Johan Bondesens børn døbt i Ærøskøbing, så jeg formoder at de alle er døbt af Agathas stedfar provst Simon Christensen i Tranderup. Desværre eksisterer Tranderup kirkebog ikke så langt tilbage. Agathas mor, Anne Marie Pedersdatter Pilegaard, var en datter af Hertug Christians Kammertjener Peder Christensen Pilegaard og Hertugens konkubine Cathrine Griebel. Peder Pilegaard og Cathrine Griebel var efter Hertug Christians død den 14.06.1733 flyttet til Ærøskøbing, hvor de blev gift. Johan Bondesen gifter sig altså ind i en slægt som ikke var uden indflydelse, og det er sandsynligt, at dette har været medvirkende til at han bliver Foged på Wuderup. Johan Bondesen nævnes i Ærøskøbing kirkebog i 1693 som Foged på Wuderup, og formentlig har han været Foged til ca. 1707 - og måske indtil 1710. Fra Johan Bondesens skifte ser vi også at han har underskrevet en obligation på Wuderup den 29.09.1700. Fra Ærøskøbing kirkebog kan vi fastslå, at Johan Foged på Vaaderup (Wuderup) stod fadder ved en dåb i 1702. Samme år ser vi også Agatha Vaaderup (Johans hustru) bære et barn til dåben i Ærøskøbing kirke, og den 26.11.1706 nævnes hans søn Philip Johansen som værende på Wuderup. Vi kan altså fra arkivalierne fastslå at Johan Bondesen sandsynligvis var Foged på Wuderup til efter 1706 og måske endda i hele Hans Lorentzen tid som Forpagter på Wuderup, og måske også i en del af Rüders tid, selv om dette ikke er sandsynligt. Rüder opholdt sig jo mest i Hertugdømmerne, og kunne vel have haft brug for en Foged eller Forvalter til at tage sig af de daglige gerninger på Wuderup. Da Johan Bondesen dør blev der afhold skifte, og i skiftet benævnes han også som tidligere Foged på Herregården Wuderup. Johan Bondesen og Agatha Philipsdatter fik 8 børn og har efterladt sig mange efterkommere på øen. Jeg er selv en af efterkommerne. Efter Agathes død, blev Johan gift den 20.04.1724 i Rise med Bodel Pedersdatter, enke efter Rådmand Jacob Andersen (eller Andreasen) fra Dunkær, og Rådmand i Ærøskøbing fra år 1700 og forpagter på Gråsten. Hun havde i sit første ægteskab i hvert fald 1 søn ved navn Andreas Jacobsen, sognepræst til Galtinge i Jylland. Senest fra 1695 hvor Mathias Martensen bliver Amtsforvalter på Gråsten, er ovennævnte Hans Lauridsen altså Forpagter på Wuderup, men mon ikke han har overtaget Forpagtningen efter Rüder i 1684. Det er ikke meget vi ved om Hans Lauridsen, men han var gift i 1679 da han tiltrådte som Amtsskriver på Gråsten. I Ærøskøbing kirkebog nævnes han i 1717 som forvalter i forbindelse med en trolovelse i hans hus. Hans Lauridsen døde i Ærøskøbing og blev begravet den 04.02.1727 i en alder af 78 år og 7 måneder. Da han begraves nævnes der intet i kirkebogen om hans tid som Forpagter på Wuderup.
Ifølge Overarkivar Dr. Phil. Erik Kromann blev Wuderup forpagtet i 1710 af Hans Andersen som havde forpagtningen indtil han døde i 1733. Hans var gift med Sibylle Ursula og tilsyneladende var der kun en søn Antoni (Anton) Ulrich Hansen, som senere blev forpagter på Wuderup. Hans Andersen skal have fornyet forpagtningen i 1721 og igen i 1732. Efter Hans Andersen død fortsætter hans kone forpagtningen som dog overtages af sønnen Anthon Ulrich Hansen i 1735.
Anthon (Anthoni) Ulrich Hansen blev gift den 3.07.1738 med Anne Jensdatter Clausen f. 1719 i Ærøskøbing, døbt den 16.04.1719 i Ærøskøbing kirke, død 08.01.1793 i Ærøskøbing, knapt 74 år, datter af Købmand Jens Clausen i Ærøskøbing, som var en svigersøn af Johan Bondesen. De blev viet uden forudgående trolovelse og lysning efter Kongelig benådning. Forlovere var Anders Clausen og Jens Clausen. Det var om deres bryllup at Ambrosius Stub skev det kendte bryllupsdigt "De sadde 500de Siæle i Rad". Ambrosius Stub var på den tid huslærer for Jens Clausens børn. Som det ses ovenfor var Jens Clausen gift med Salome Johansdatter, en datter af Johan Bondesen (Foged) i Ærøskøbing. Slægtens tilknytning til Wuderup strakte sig altså over mange år. Da den Glücksborgske del af Ærø, altså Gråsten Amt, blev overtaget af den danske Konge i 1750, forsvandt samtidig de fordele som de Ærøske købmand havde lukreret på. Borgerne i Ærøskøbing havde jo forpagtet tolden for 220 Rd. årlig betaling, men dette ophørte i 1750 og i 1753 blev Ærø underlagt den fynske toldforpagtning. Dette medførte en afmatning af økonomien, og mange købmand i Ærøskøbing gik konkurs, herunder også Anthon Ulrik Hansens svigerfar Jens Clausen. Anthon Ulrich Hansen fik selv økonomiske problemer i begyndelsen af 1750.erne og Amtsforvalter Moritz Moritzen på Gråsten truede ham med konkurs hvis han ikke omgående betalte den skyldige forpagtningsafgift. I første omgang klarede Anthon Ulrich Hansen frisag, idet sognepræsten Provst Stephan Dresing i Tranderup kautionerede for ham. Efter sigende skal Moritz Moritzen være blevet meget opbragt over dette, og sagen har muligvis været en del af årsagen til at Moritzen forsøgte at få Dresing fradømt sit præsteembede. I 1755 da forpagtningen skulle fornys kautionerede Dresing igen, og samtidig udnyttede han sin stilling til at handle med gårdens produkter. Dette var også hovedanklagen imod Dresing ved den retsag der fulgte, idet det var ulovligt for en præst at drive handel. De øvrige kreditorer var ikke begejstrede for Dresings indblanding i Wuderups drift, og begærede Anthon Ulrich Hansen konkurs. Ved kriditorernes mellemkomst blev Christian Frederik Palludan Schröder f. ca. 1728 begravet 17.07.1798, anbragt på Wuderup som forvalter. Anthon Ulrich Hansen var i denne svære periode meget syg, og den sidste måneds tid var han ikke i stand til at foretage sig noget, men måtte mades som et barn. Især hans hænder var dækket af knuder, og han kunne ikke bevæge sine fingre. Fra en retsag får vi at vide at han i sin seng blev kørt til Søby og derfra til Angel, hvor han besøgte en såkaldt klog mand. Tilsyneladende var det spedalskhed han havde pådraget sig, og besøget i Angel hjalp ham ikke. Han døde efter et langt og smertefuldt sygdomsforløb den 29.10.1755. Efter Anton Ulrich Hansens død fortsatte hans enke forpagtningen af Wuderup med forvalterens hjælp. Hendes bror Claus Jensen som var købmand i Fåborg kautionerede for hende. Få år senere blev Anna Jensdatter Clausen trolovet den 21.03.1759 med sin ca. 10 år yngre forvalter Christian Frederik Palludan Schrøder, som samme år også blev skoleholder i Tranderup. Christian var en søn af Løjtnant Henrik Schröder som døde i Ærøskøbing i 1749. Få dage efter deres trolovelse fik Anna og Christian Schröder en søn døbt i Tranderup. Han fik navnet Anthon Ulrich Schröder f. 1759. Blandt fadderne ses Morten Clausen Griff f. 1726, som var en fætter til Anna, og det oplyses, at han da bor på Wuderup. Måske hjalp han Anna med gårdens drift i de år hvor hendes mand var svagelig, eller han var indsat som tilsynsmand af Claus Jensen. Senere opholder Morten Clausen Griff sig på Møllergården i Vestergade i Ærøskøbing og var møller på den daværende bymølle. Morten Clausen Griffs far Peder Clausen havde møllen i arveforpagtning, men havde selv alt for travlt med sin krambod i Søndergade i Ærøskøbing, til at kunne drive møllen. I 1761 udløber forpagtningen og Anna og Christian flyttede til Ærøskøbing, hvor han i en tid var skoleholder og senere vist vinkelskriver. I 1789 ser vi Christian F. Schröder tiltalt ved en sag i Ærøskøbing, hvor han beskyldes for at have været pennefører for begge parter. Han døde i Ærøskøbing i 1798.
Den næste forpagter på Wuderup hed Arent Thomsen Syndermann f. 1705 på Tåsinge d. 29.02.1784 i Nordborg på Als, og formentlig en søn af Thomas Syndermann. Der har muligvis været slægtsforbindelse til Ærø, idet en Hans Synderman får en søn døbt i Ærøskøbing i 1672. Arent var forpagter på Gundestrup i Ketting sogn fra ca. 1735 til ca. 1739, og senere på Augustenborg herregård hvor han befandt sig fra ca. 1741 til ca. 1749. I perioden fra ca. 1749 til ca. 1755 opholdt Syndermann sig på Gråsten som forpagter og fra 21.05.1754 og formentlig for en periode på 6 år er han forpagter på Gudsgave. I hvert fald er han stadig forpagter på Gudsgave den 29.01.1757. Fra 1761 og til udparcelleringen i 1767 er han forpagter på Herregården Wuderup. Han blev gift den 08.03.1737 i Lysabild på Als, med Martha Brodersen af Kegnesgård. Da forpagtningen udløb i 1767 var der allerede truffet beslutning om at udstykke gården i mindre parceller. Selv købte Arent Syndermann ikke jord, men han blev tilsyneladende boende på hovedparcellen, som senere fik matrikel nr. 34, hvortil der henvises for yderligere detaljer om hans slægt.
Se mere om Pagtsgaarden Wuderup: Copyright: Ærø Genealogy |
